|
Bliv inspireret i vores galleri
Retur
August
Retur
Intet er så galt, at det ikke er godt for noget
En meget våd går på hæld.
Nyd have og altan de gode dage der trods alt er der. Ønskes inspiration til forandringer er der masser at hente i parker, haver og på deciderede udstillinger. Havens dag i september er også en milepæl, hvor havecentret er ved at være fyldt op med et rigt udvalg at årets produktioner af haveplanter.
Havebilledet er i øjeblikket lidt anderledes end ofte for årstiden. Græsplænen er usædvanlig grøn og frodig. De moderate temperaturer og megen regn har også bevirket, at nogle sommerblomster såsom Flittig Lise, Lantana, Heliotrop, Solanum ikke er vokset så meget som forventet.
Sæsonen for plantning af klumpplanter er til gengæld startet tidligere end sædvanligt og Liguster med klump til hæk i en fart kan plantes allerede nu. Det samme gælder de stedsegrønne – Thuja, Cypres, Taks, Kirsebærlaurbær m .fl.
Inspiration - feriedrøm
Mange bliver under sommerens ture rundt i verden inspireret af de sydlandske beplantninger og får en brændende lyst til at have fx palmer i haven. En del danskere har faktisk gjort alvor af det med succes. Ikke blot palmer i store krukker, men også frit udplantet i jorden er muligt, når man vælger de mest frosttolerante , såsom Viftepalme (Chamaerops). Honningpalme (Jubaea), og Hørpalme (Trachycarpus), der tåler frost grader i størrelsesordenen minus 13 – 15 - 17 grader.
Vinterbeskyttelse består i at binde toppen sammen for at beskytte hjerteskuddet, og, hvis de står i krukker, sørge for at krukkerne ikke er drivvåde og kan gennemfryse.
Realiser drømmen nu – der er pænt store planter klar i Havecentret.
På tilsvarende vis kan mange kaktus og Yucca i øvrigt overvintre udendørs, når de blot ikke drukner i en ”fed/tung” jord.
Frisk op i krukker og kasser
Sensommeren byder i Havecentret på en lang række blomstrende planter i både små og store størrelser, der er velegnede til at friske op efter feriens måske mindre omhyggelige pasning og de sædvanlige virkninger af upåagtede angreb af lus, svampe osv. For sommerblomsternes vedkommende er tiden knap til at vente på, at planterne bliver pæne påny, og prisen på et par eller 5 nye kan være til at overse. På denne årstid kan mange af ugens impulskøb planter, såsom Chrysantemum, Potteroser, Veronica m.fl. sagtens trives på terrasse og andre beskyttede pladser
Potentil, Spirea, Lyng, Haveroser, der blomstrer kan også sætte kulør på en kedelig plet i en fart.
Køkkenhaven
Er der lidt mere i frøposen, kan det lige akkurat nås, at så lidt dild, radiser, salat, spinat m.fl. endnu. Er der mere bar jord, kan der med fordel sås Honningurt, Borago, Kløver og andre grøngødningsplanter, der opsamler næringsstoffer og samtidig holder ukrudtet væk resten af vækstsæsonen.
Ynder man hindbær så husk at få plantet nogle af de efterårsbærende sorter som fx Autumn Bliss, der høstes i september/ oktober. – på den årstid er der ikke orm i bærrene. Rabarber som er blevet meget populære påny kan også plantes nu.
Jordbær plantet i år giver et tidligere og større udbytte end man som regel opnår ved forårsplantning.
Med saksen
Der var engang – i dette tilfælde tidligt på vækstsæsonen– hvor det faktisk var meget tørt og især nyplantede ting tørstede. Dette blev jo så efterfulgt af sjælden megen og hyppig regn og risiko for druknedød. Alt dette bevirkede, at en del nyplantede træer og buske fik en meget ”hård” start. Nogle af disse står nu og ser mindre godt ud, og man spørger sig selv om de vil leve eller dø. Hvis der er noget liv, så klip visne og svage skud/grene af og giv planterne endnu chance til hen i september før en eventuel dødsdom afsiges.
Saksen skal også bruges på denne årstid til at tæmme, fx en Blåregn, der vokser for vildt og/eller ikke blomstrer. Klip alle lange skud/sideskud ind til 2 blade/knopper. Metodikken er lidt den samme, som kan anvendes ved beskæring af vinstokke i vækstsæsonen. Er Blåregnen en frøformeret plante, skal den være ældre end en podet plante, før den vil blomstre. Nogle frøformerede Blåregn kommer i øvrigt aldrig til at blomstre. Husk ”sommerbeskæring” af fx hurtigt voksende æbletræer kan være nødvendigt for at få lys og luft til modning af årets høst på træet.
”Hærværk”
Hvorfor bliver stenbedsplanter rykket op af fuglene?
Det sker i jagten på nem og lækker føde. Stenbede og stenbedsplanter er yndede tilholdssteder for myrer, larver og anden føde, som fuglene med stor energi graver frem uden hensyntagen til Saxifraga og andre stenbedsplanter, som har et ret spinkelt stængel og rodsystem. Et nydeligt stenbeds kan på en weekend blive spredt i småstykker vidt omkring, når Solsort, Skade og andre har ryddet en lille myretue m.m., som haveejeren ikke har bemærket.
Retur
Maj
Retur
Efter plantning er det næsten kun pasning og nydelse.
Havecentre, gartnerier og andre steder bugner stadig med sommerblomster, der lokker i alskens farver og former og Mors dag er én af de gode anledninger til at give masser af blomster. Starten gik tidligt i år, men vær lige opmærksom på den udfordring, at vi endnu her i første halvdel af maj risikerer en sidste snert nattefrost en morgenstund. Det tåler mange sommerblomster ikke. En beskeden indsats med afdækning med fiberdug, plast og lignende kan forhindre synet og ærgelserne af svedne/døde sommerblomster og grønsager.
Vær også opmærksom på, at alle de lune steder i haven, på terrassen, og i læ ved huset, hvor man iøvrigt kan/har plantet hele registret af Flittig Lise, Margueritter, Pelargonier, Petunia, Tagetes osv. skal vandes omhyggeligt relativ ofte i krukker, store potter m.v. indtil planterne ”får fat” på deres nye voksested.
Opstammede sommerblomster, som efterhånden findes i bredt udvalg, lykkes generelt bedst på de luneste pladser i haven og især på overdækkede terrasser, hvor temperaturen gennemsnitlig ligger nogle grader højere end midt på græsplænen, og der er mere læ. Solanum, Lantana, Heliotropium m.fl kræver lidt højere temperatur end fx Margueritter for at bliver lige så flotte, som de bliver på feriestederne ved Middelhavet. Glem ikke af Fuchsiaen og (Is)begoniaen også trives i halvskygge
Tænk i øvrigt på, at fx storblomstrende Petunia og dobbeltblomstrende Flittig Lise er fortrinlige til krukker, altankasser m.v., der kun får lidt eller ingen regn, medens de småblomstrende og enkeltblomstrende af de samme arter giver et bedre resultat, hvis det er frit udplantet i haven.
Om et par uger kan alt plantes alle steder – køb specielle farver og specialiteter, når du ser dem. Udvalget er allerede mindre om en måned.
Dyrk også grønsager på terrassen og i prydhaven
Kartofler, gulerødder, porrer m.fl. af de ”grove” grønsager lykkes bedst i en fritliggende køkkenhave med mest mulig lys og luft uden træer, store hække og buske, der ”stjæler” vand og gødning fra urterne. Andre grønsager, såsom salater i mange varianter, og krydderurter kan lykkes fortrinligt som enkeltplanter eller smågrupper i krukker, og bede, hvor det dog stadig er vigtigt, at der er lys og luft omkring planterne. Prøv fx at så eller plante de hurtigtvoksende røde og grønne pluksalater hist og pist blandt blomster, der fylder pladsen ud, når salaten er høstet.
En lille gruppe sukkermajsplanter kan også være dekorativ baggrund eller karakterplanter i et blomsterbed. Purløg og Kinaløg (purløg med hvidløgssmag), Timian, Oregano, osv er nydelige blomstrende stauder, hvis ikke al tilvæksten klippes af og bruges i køkkenet som friske krydderurter. Citrontimian og andre krydderurter, der har krybende eller tueformet vækst kan placeres i stenbedet/det alpine bed. En stor ampel med forskellige Oregano og Timian varianter ved siden af grillen kan være både en pryd og praktisk.
Specialiteter i drivhuset
Blandt drivhusejere er der to diametralt modsat rettede ønsker til grønsager i drivhuset. Nogle vil kun dyrke ”det sikre”, og det er for manges vedkommende tomater og helst sorterne Gemini og Gardenfreude. De er stadig på markedet, men der er kommet flere ”sikre” sorter til – fx Romalina, blommetomat. Andre drivhusejere eksperimenterer gerne med noget af pladsen i drivhuset for at få andre typer af især tomater og peber end man ser på hylden i supermarkedet hver uge.
Der er mange varianter af tomater (bøf, kirsebær, gul, orange, stribede, klase m.v.), som kan plantes nu. Chilli og andre pebertyper skal have lidt mere varme for at lykkes, men udvalget er klar af alm. peber og Chilli peber i forskellige former og farver og mere eller mindre stærke i smagen. Prøv i år at dyrke Physalis Little Lanterns”-(Ananaskirsebær/Kap Verde bær m.fl danske navne). Little Lanterns er en ny mere kompakt voksende variant af Ananaskirsebær - lykkes bedst i drivhus.
Bruges biologisk bekæmpelse ( nyttedyr mod skadedyr) i drivhuset er det vigtigt at komme i gang i tide – husk at bestille.
Før impulserne ud i livet
De blomstrende buske, der hver især er særdeles iøjnefaldende i haver og landskab fra tidligt forår og henover sommeren medfører ofte tanken – den må vi også have, eller udbruddet – nå, ser den sådan ud. De fleste findes pottekultiverede i havecentret og kan plantes stort set året rundt.
Klokkeblomst (Weigela) er en blandt mange, der er utroligt flotte, når de blomstrer, og Potentilla`en, der findes i flere farver, er den art af blomstrende buske, der blomstrer længst (juni til frost). Hvem blev/bliver ikke betaget af en blomstrende Magnolia ? Duftsnebolle og Syren i fuldt flor .- hvilken duft, hvilke farver – ikke til at modstå.
Rhododendron findes i utrolig mange farvenuancer og den mest sikre måde at finde den ”rigtige” pink, røde, rosa eller violette nuance er, at købe den i blomst – farveetiketterne er kun vejledende og viser ikke alle nuancer. Også Rhododendron og de fleste andre surbundsplanter kan plantes stort set hele året.
Rosmarinlyng
Andromeda polifolia – rosmarinlyng på dansk, er en surbundsplante , ikke ny, men fortjener større udbredelse i havens surbundsbede. Rosmarinlyng er hjemmehørende og altså vildtvoksende i vore skandinaviske højmoser.
Rosmarinlyngens blade minder noget om krydderurten Rosmarins blade i udseende. Den er forårsblomstrende i rosa farver og planten er typisk 25 – 30 cm høj.
En anden specialitet i surbundsbedet er jo i øvrigt Porse planten – den der bruges til kryddersnaps.
Kalmia, der faktisk findes i mange farvevarianter er ligeledes en overset plante i surbundsbedet Ørken eller badestrand ? Kaktus`er eller palmer i haven, er ikke helt utopi under danske himmelstrøg. Globetrottere er ikke sjældent meget interesserede i planter og mulighederne for at finde arter og sorter ude i den store verden, der kan vokse hjemme i egen baghave, sådan lidt mod forventning, og der er lidt ”sport” i det.
Nogle tyske gartnerier har taget udfordringen op og systematiseret årelang afprøvning af nogle af disse fremmedartede planter indenfor bl.a. kaktus og palmer. Havecentret har nu såvel kaktus som palmer, der plantet på tilpassede beskyttede pladser tåler 15 – 20 graders frost i korte perioder.
Retur
Haveplanter
Retur
Haveplanter er her en samlebetegnelse for havens træer og buske, hvad enten de er stedsegrønne eller løvfældende, og uanset om det er frugt, læ eller prydværdi, der giver os lyst til at plante dem i og omkring haven.
Haveplanterne svarer til det nagelfaste inventar indendørs. De kan ofte flyttes, men det er ikke noget, man bare lige gør i et snuptag. Haveplanterne er havens faste omdrejningspunkter for den videre udformning af beplantning med stauder og sommerblomster.
Ved valg af haveplanter skal man helst have en overordnet ide om, hvordan haven skal se ud både her og nu og om nogle år frem i tiden. Haveplanter bliver større og større hvert år i deres levetid, og de færreste haveejere ynder at fælde træer og buske. Vækstregulering ved klipning og beskæring er ikke nogen god løsning i alle tilfælde.
Det er sjældent hensigtsmæssigt at plante ”skovens træer”, såsom Bøg, Eg, Skovfyr, Lærk og Gran i haven. Det kan give nogle nydelige træer, men i løbet af få år bliver de for store og/eller misformede. Store – for store træer er i øvrigt een af de hyppigste årsager til nabostridigheder. Der er gjort og udføres stadig et stort arbejde for at finde og forædle flere træer og buske, der er naturligt kompakte, langsomt voksende og dermed velegnede til de gennemsnitligt mindre og mindre haver, hvoraf en større og større del bliver flisebelagt, overdækket osv.
Hårdførhed er især vigtigt ved valg af hæk, samt de yderste og højeste planter, da et af målene med beplantning i Danmark næsten altid er at skabe læ for andre planter samt skygge og læ for mennesker og dyr. Udvalget er stort, men vær opmærksom på, at der er kommet en del mindre hårdføre planter ind i sortimentet i havecentret, primært på grund af deres prydværdi.
Retur
Plantetid endnu
Retur
Det er ikke for sent at plante, i hvert fald alle de løvfældende træer og buske, tværtimod. Eksempelvis angives begyndelsen af november, som det allerbedste tidspunkt at plante bøgehæk med barrodsplanter, som er det mest brugte. Et problem er, at vi synes vejret er dårligt, men endnu engang – det er ikke vejret, der er noget galt med, det er påklædningen, der ikke passer til vejret. Det er faktisk mindre krævende, at plante nu end i maj/juni – for eksempel skal der på denne årstid højest vandes en enkelt gang, når der plantes frit ud i jorden.
Planter, såvel stedsegrønne som løvfældende, med klump og i potter kan naturligvis stadig plantes ud i jorden bortset fra ganske enkelte, såsom Kamelia og flerårig Mamelukærme (Lavatera), der lykkes bedst ved forårs-/ sommerplantning.
Efter sommerblomsterne i krukker og potter
Skimmia Rubella, der står med røde blomsterstande hele vinteren og vårlyng Erica darleyensis, der så småt er begyndt at blomstre i hvidt og røde nuancer, er velegnede til at pynte op i krukkerne hele vinteren. De er begge surbundsplanter,og plantet i surbundsjord/rhododendronjord kan de også vokse videre i krukkerne næste år.
I øjeblikket er også et stort udvalg af buske og småtræer med farvestrålende bær sammen med løv i efterårets ”ildfarver”
En nem og hurtig løsning til krukkerne er for eksempel, at plante blot en enkelt passende stor stedsegrøn. Der er mange muligheder for forskellige farvenuancer og vækstformer indenfor Buksbom, Cypres, Enebær, Kristtorn, Thuja, Taks m.fl. Udvalget i faconklippede stedsegrønne ”træer” mere hårdføre arter til det danske klima stiger støt i varianter fra traditionelle kugler og kegler til pom- pom og hjerteform
Forårsbebuderne Stedmoder og især de nyere sorter af stauden Hornviol (ofte benævnt småblomstrende stedmoder) kan også plantes endnu. De vil kunne blomstre i frostfrie perioder hele vinteren. På overdækkede terrasser og under lignende beskyttede forhold vil følge en ekstra tidlig, men samtidig lang blomstringsperiode næste forår/sommer. Det må dog bemærkes, at der er begrænset udbud af Hornviol og Stedmoder på denne årstid
”Blød ene”
Chamaecyparis pisifera Squarosa, er det latinske navn for den stedsegrønne busk, der giver produktet” blød ene”, der bruges til dekorationer, kranse mv, især op mod jul. En enkelt plante i haven kan i løbet af få år dække husbehovet for pyntegrønt .
Suppleres evt med en Cryptomeria (Japansk gran), en småbladet buksbom, et par Kristtorn og et ”hønsefodstræ” er der hurtigt nok til både indendørs og udendørs vinterdekorationer
Ikke mere gødning udendørs i år, men kalk er ok
Kalk/havekalk/dolomitkalk er ret langsomt opløseligt på og i jorden og udvaskes ikke af vinterens nedbør til forskel fra for eksempel kvælstofgødning. Undgå at græsplænen ikke må betrædes de første dejlige forårsdage, fordi nystrøet kalk hænger i fodtøjet og børnenes tøj efter årets første fodboldkamp på græs. Husk også, at de fleste grønsager lige fra asparges og jordbær til salat, radiser og vinterporre lykkes bedst på en kalkholdig (basisk) jord
Nye projekter
Skal der laves større omforandringer i haven, der indebærer forholdsvis megen jordarbejde/udgravning kan det anbefales, at få lavet jordarbejdet i efteråret og vinteren, når jorden er fugtig, men ikke drivende våd. Derved kan man undgå nyanlagte områder med en uheldig jordstruktur næste sommer, der kræver megen vanding, fordi jorden ikke har ”sat sig”.
Ugødet ren Sphagnum i sække er igen i år ret tør og kan være svær at ” vande op” til plantning af for eksempel Rhododendron - efterårets og vinterens nedbør giver en god opvanding og plantningen kan vente til foråret.
TIPS – vand sphagnum´en med adskillige liter vand i poserne inden du skærer dem helt åbne. Husk også, at en pose Sphagnum, der er påfyldt 300 liter og derefter komprimeret, ikke kommer til at fylde 300 liter på ny – beregn eksempelvis ikke under 4 - 5 poser af 300 liter til 1 kubikmeter Rhododendron/surbunds”jord”.
Plant på de tørre steder nu
Den forgangne sommer afslørede måske tydeligere end længe, at der er en del tørre pletter/områder i en have. Ved husmure, langs havegange, i stensætninger og andre steder, hvor man har konstateret, at jorden ihvertfald i overfladen tørrer hurtigt ud i vækstsæsonen, kan man med fordel plante nu. I det kommende halvår vil også disse steder få vand nok til at planterne kan udvikle rødder og ”være med” fra starten af næste vækstsæson. Det kan være Buksbom under tagudhænget, Blåpuder i stensætningen og den fladtvoksende Cotoneaster Rami på skråninger.
Et andet sted, hvor det lykkes bedst med efterårsplantning er på fritidsgrunde og ved sommerhuse, hvor man ikke kommer regelmæssigt nok til at vande hyppigt nok efter forårsplantning af træer og buske
Frugttræer er også dekorative
Frugttræer er ikke kun til store haver, hvor de kan stå flere i store størrelser på store plæner med sirlige ukrudtsfrie cirkler omkring stammerne. Med de grundstammer, der i dag bruges til produktion af frugttræer, kan der høstes æbler på en terrasse/altan med et æbletræ i en stor krukke.
Frugttræer kan også indgå i beplantning sammen med prydtræer og buske. Et blomstrende kirsebærtræ, spisekirsebær, er en lige så stor fryd for øjet som en blomstrende japansk kirsebær, der ”kun ” er dekorativ.
Indenfor sødkirsebær er der iøvrigt nu flere sorter som er både moderat voksende og selvbestøvende , altså behøver man kun have et kirsebærtræ - til forskel fra æble, pære og blommer, hvor man enten skal have to af hver eller de såkaldte familietræer med flere sorter på én stamme. Sortimentet af frugttræer egnede til haver er blevet større og bedre i de senere år med hensyn til smag(især æbler) og tolerance mod sygdomme, såsom skurv og rust.
De sidste par år er der kommet dværgæbletræer og søjleæbletræer, som efter en start med nogle ”børnesygdomme” nu findes i stabile og vækstsikre sorter
Pasningen af frugttræer er ikke så svært, som det ofte gøres til – Kirsebær behøver for eksempel ikke at beskæres og æblerne vil som regel giver æbler, selvom de ikke er ”beskåret lige efter bogen” – de yder måske lidt mindre end de kunne have gjort, men hvad betyder det mod fornøjelsen ved at spise af egen avl.
Retur
September
Retur
En travl tid i haven
Midten af september er begyndelsen til enden på havesæsonen, men også starten på den næste sæson. Efterårsfarverne er begyndt at vise sig, de sidste bær modner snart, frugthøsten er i gang og de sene grønsager er også ved at være høstklare. Samtidig er det dog også tid for plantning og omplantning af stauder, lægning af blomsterløg, udskiftning til efterårets blomstrende planter i nogle af krukkerne osv. osv.
Vent dog til oktober/november med hæk og andre barrodsplanter, der lykkes bedst, når de ikke er gravet ”for tidligt” op i produktionsmarken.
Tid til plantning af stedsegrønne buske og træer
I September er jorden stadig relativ varm og i år er den allerede fugtig/våd. Alt andet lige, så bliver det som sædvanlig godt plantevejr i månedens løb – altså tilpas fugtig jord, stadig lunt, men dagene er blevet kortere. Væksten er stort set stoppet på de fleste udendørs planter og deres vandforbrug er aftaget. Nyplantede stedsegrønne udnytter tiden fra nu og indtil det bliver vinter til at etablere/genetablere rodsystem passende til deres størrelse og vandoptagelse, som frit udplantede. Husk dog stadig at vande de nyplantede, da nogle millimeter regn i ny næ ikke er nok i starten.
Glem ikke at at få plantet de stedsegrønne, der kan give kviste og grene til juledekorationer m.m. Det er fx ”Blød ene”, Kristtorn, Buksbom, ”Hønseben”. En troldhassel kan i løbet af få år komme til at give grene til ophæng og dekorationer både til jul og påske.
Ny græsplæne i år - det kan nås endnu
Er plænen håbløs og ikke til at reparere, eller er der iøvrigt blevet mere plads til græsplæne, kan det stadig nås at så græs. En septembersået plæne vil stadig være slidmæssigt sart og måske ”lidt tynd” næste forår, men have et væsentligt forspring frem for en plæne, der først sås på det tidspunkt.
Rullegræs kan udlægges helt hen i efteråret.
Efterårsblomstring i surbundsbedet
Efterårslyng og Skimmia ”hører hjemme ” i surbundsbedet ligesom Rhododendron og Azalea, hvis grønne blade er en god baggrund for lyng i flere farver og Skimmia Rubella med dens mørkegrønne blade og rødlige blomsterstand, der står i knop i hele vinteren.
Lyng er mere sart overfor udtørring end mange andre planter. Samtidig er den blomstrende lyngplante langsom til at udvikle nye rødder efter udplantning – altså skal den vandes jævnligt langt hen på eferåret på/i potteklumpen efter at potten er væk.
Pieris Japonica er også en mulighed for farvevariation blandt Rhododendron`erne. Desuden hører Gaultheria, Bjerg-te og de farverige Leucothoe også hjemme i surbundsbedet
Tænk forår – læg tulipaner og alle de andre blomsterløg
Løg og knolde til alle de skønne forårsbebudere fra Eranthis, Vintergæk og Krokus til botaniske Tulipaner og Liljer er i Havecentret nu. De lykkes bedst, når de lægges i jorden så hurtigt som muligt. Især de størrelsesmæssigt små løg, såsom Eranthis og Vibeæg, lykkes bedst, når de kommer i jorden i september. En stor del af de større løg og mange af de mere almindelige Liljer og Tulipaner kan stadig lægges i oktober og november med godt resultat til følge.
Har du tomme krukker så læg blomsterløg i dem, gerne flere slags – de skal blot holdes fugtige og nogenlunde frostfrie vinteren igennem – og tag dem frem på terrassen når blomstringen begynder til foråret.
Efterårsbeskæring
Ret upåagtet er det, men sensommeren og det tidlige efterår er det bedste tidspunkt for beskæring af Kirsebær, Blomme og Valnød plus Løn og Birk. Ingen af disse er i øvrigt velegnede til kraftig beskæring, men skal der tyndes ud og beskæres, bør det altså være nu, hvor de nævnte træer ikke vil ”bløde”, og sår-/snitfladerne når at lukke til inden vinteren.
Farver på i den grå, kolde tid
Sensommer og tidligt efterår er farverigt med alle de løvfældende træer og buske, der lige inden løvfald viser farvepragt og eksplosioner i stærke farver fra grønt og gult til rødt og brunt. Efterfølgende er der ”kun” frugter og frøstande til at fange blikket for en tid – indtil fuglene har spist frugterne og frøstandene er blæst af grenene.
Nogle enkelte buske såsom Kornel m. fl. har ret kraftigt farvede grene (bark) i gulgrønne eller rødlige farve, der lyser op om vinteren.
Et par enkelte buske blomstrer endog om vinteren i frostfrie perioder. – Vinterjasminen er iøjnefaldende gul og Kejserbusken blomstrer pink på de nøgne grene.
De stedsegrønne buske, der dækker en stor del af farveskalaen fra sart grøn til stålblå bliver mere iøjnefaldende, når de øvrige træer og buske står nøgne. Da der er stedsegrønne egnede til såvel fuld sol som skygge, og vækstformer fra krybende til søjler og store, brede buske, er der mulighed for også om vinteren at have farvemæssigt oplivende plantemomenter udover dem i krukker og og potter.
Euonymus, Benved, som for eksempel den lave Emerald Gaiety med hvidbrogede blade, er én af de mest taknemlige stedsegrønne buske. Krybende Benved kan espalieres, være bunddække, men også klippes og bliver 1 meter høje buske.
Dyr og fugle i haven har god brug for nogle stedsegrønne planter i haven til at give læ og skjulesteder i den kolde tid, der kommer.
Fuldt sortiment og nyheder
Hvert år kommer der nye sorter på markedet – mere kompakte, mere blomsterrige, nye farver, mere tolerante overfor plantesygdomme, nye arter til vort klima osv.osv.
Disse nyheder indenfor træer og buske, der ofte er i begrænsede mængder de første år på markedet er nemmest at finde om efteråret – næste hold kommer jo typisk først næste år ved samme tid.
Søger man specialiteter er det ligeledes her i efteråret mulighederne er flest. På samme vis gør det sig gældende med velkendte arter/sorter, der måtte have været udsolgt henover foråret og sommeren. I oktober er for eksempel også den nye produktion af roser klar.
Indenfor stauder er det gået lidt anderledes med hensyn til nyheder. Da langt de fleste stauder nu om stunder sælges i forårsmånederne i potter har mange producenter valgt at introducere deres nyheder om foråret, selvom planterne er produceret året før. De fleste stauder kan stadig udmærket plantes i sensommeren og det tidlige efterår.
Retur
Oktober - Efterår
Retur
Hver dag sine nye farver.
Efterårets farveeksplosion er her stadig og varierer på farveskalaen fra dag til dag en tid endnu. Blade, bær, grene, stammer – rigtig meget ændrer sig fra dag til dag og blot forskellen i sollys og gråvejr er utrolig.
Der kan stadig sættes ny kolorit på bede, krukker og altankasser. Calluna lyngen blomstrer længe endnu. Vårlyng, Erica darleyensis, begynder ligeledes ofte sin blomstring i efteråret og fortsætter blomstringen om foråret. I lyngsortimentet er der i øvrigt også kommet mange fler sorter af Irsk Lyng og lyng med farvespil i løvet. Skimmia Rubella står også flot stedsegrøn med de røde blomsterknopper hele vinteren. Der er i øvrigt kommet flere nye Skimmia sorter på markedet i andre farver. Glem ej heller Tørvemyrte, Pernettya og Bjergte, Gaultheria med de farvestrålende bær .
Høstsyrener ( som er hortensia sorter) blomstrer også længe endnu i de lyse farvernuancer hvid – limegrøn - pink – rosa - vanilla
Find nyhederne nu
Mange nyheder af haveplanter kommer på markedet nu, samtidig med at mange af de sorter der har været udsolgt kortere eller længere tid, nu er klar igen i form af dette års produktion.
Nyheder og/eller nye i Danmark er i øvrigt ofte ikke genetisk – botanisk nye, men blot bragt hertil fra steder på kloden med lignende klima som vores. Dette gælder fx den stedsegrønne Magnolia Maryland. med store hvide blomster hen på sommeren.
Mange nyheder er nye varianter af velkendte sorter og arter og blandt andet kommer stadig nye varianter ikke mindst fra Japan, Korea og Kina. Pieris Katsura har meget iøjnefaldende røde blade på denne årstid. Korea kornel Venus m.fl der har nye farvevarianter og blomsterstørrelser samt er mere rigtblomstrende end den oprindelige Korea kornel osv.
Oktober er også måneden for fx rosenentusiaster, at få bestilt både nye sorter og gamle sorter, der har været udsolgt, hvad enten det drejer sig om historiske eller andre roser.
Væk med syge blade.
Blade, der visner og falder af træer og buske, er helt naturligt. Blade der ikke er angrebet af skadelige svampesygdomme er velegnede til afdækning af sarte planter og kompostering. Problemet er for eksempel rosenblade, der er angrebet af stråleplet, Klematis blade, der er angrebet af meldug osv. For at reducere spredningen og mindske smittetrykket næste år af disse skadelige/ødelæggende svampesygdomme, må man forsøge at få fjernet angrebne blade fra haven, eller få disse blade gravet dybt ned så langt væk fra de respektive planter som muligt. Er der endvidere skudspidser og grene, der er angrebne af svamp (ses som forkert farve) fjernes også disse hurtigst muligt.
Det kan være vemodigt, men har en rose eller en anden plante været hårdt angrebet af svampesygdomme er udskiftning af planten den mest effektive løsning. Svampesporer er naturligt forekommende overalt. Også svampefloraen udvikler og ændrer sig, således at nogle forsvinder og andre bliver mere og mere aggressive overfor een eller flere planter eller familier af planter. En analoge udvikling er nye sorter af for eksempel roser, der er mere tolerante/resistente overfor de i tiden fremherskende svampe.
I drivhuset bør man omhyggeligt fjerne alt plantemateriale fra tomat, agurk, peber osv., når høsten er afsluttet – det er bedre og nemmere at gøre det nu end til foråret, når der skal plantes igen.
Vindrue, Kiwi og andre flerårige planter i drivhus og vinterhave/udestue bør også kigges grundigt efter på grene og stammer, når løvet er faldet af og fjernet – kig efter skadedyr såsom skjoldlus, uldlus, mellus, m.fl. samt svampesporer/rester af svampe i barken, der måtte sidde parat til overvintring. Temperaturerne på de gode dage er endnu høje nok til at sprøjte (evt. pensle) med midler mod både svampe og skadedyr.
Vent med at flytte de sarte ind
Opstammede Fuchsia, hængende Fuchsia i ampler. Heliotropium, Kærlighedstræer m.fl. er blandt dem, der mange steder stadig er utrolig flotte, selvom det er blevet efterår, og mange af de øvrige sommerblomster er væk. Vil man forsøge at overvintre dem, er devisen - lyst, køligt, men frostfrit og til den tørre side. Lad planterne blive udendørs indtil der er risiko for nattefrost, hvor de står – derved stopper væksten naturligt og planterne er bedst muligt forberedt til vinterhvilen uden vækst.
Første tiltag kan være at flytte planterne ind på for eksempel en overdækket terrasse i den luneste krog eller måske i carporten, hvor der er lyst, men læ. På dette tidspunkt kan man godt klippe planterne noget tilbage, så de ikke fylder så meget.
Er det planter, der graves op fra et bed og sættes i potter til overvintring, klippes de noget tilbage i samme arbejdsgang. I det videre forløb, hvor bladene falder af og planterne ser triste ud, er det alfa og omega stadig at have planterne placeret frostfrit, men lyst og potteklumpen vandes sparsomt nogle få gange. Får vi en ”grøn vinter” vil for eksempel Fuchsia kunne overleve med en tur ind i garage og lignende steder, i de få og korte perioder, der kommer frost.
Husk at flytte Agaven ind inden frost
Hørpalme ,Viftepalme, nogle Yucca sorter samt en del kaktus er ikke så sarte som man umiddelbart ofte tror, men tåler frost helt op til 15- 17 - 20 minusgrader, men de tåler ikke at stå med våde fødder (rødder) hele vinteren
Altså hold øje med at jorden er porøs og veldrænet. Den mest kritiske periode for disse planter er hen på vinteren og i det tidlige forår med en kombination af hård blæst, nattefrost og regn. Bind til den tid palmerne op for at beskytte hjerteskuddene og omvikkel eventuelt løst med lærred eller lignende (ikke plast) for at beskytte mod blæsten
Husk at Daddelpalmen tåler kun meget lidt frost og Kokuspalmen slet ingen frost.
Næsten alt flerårigt kan plantes endnu
I oktober afmodner årets vækst på de sidste løvfældende træer og buske for i år. Det er derfor også tid for plantning af markkultiverede større eksemplarer af for eksempel Ahorn, Bøg, Paradisæble, Japanske Kirsebær, Røn og alle de andre hvadenten det er med klump eller barrodsplanter.
Husk dog, at bøg som barrodsplante – typisk til hæk - bør vente lidt endnu – vent helst til først i november. Unge bøgeplanter er blandt de sidste, der stopper væksten om efteråret. Barrodsplanter, især de ikke løvfældende, bør være stoppet i væksten inden de graves op på produktionsstedet og flyttes.
Tænk også på muligheden for at få plantet de steder, hvor man erfaringsmæssigt ved at jorden er eller relativ hurtigt bliver tør. Det lykkes bedst om efteråret, hvadenten det er ved sommerhuset eller ved husets tagudhæng på nordsiden. Stedsegrønne såsom Buksbom, Taks, Rynkeblad og varianter af kirsebærlaurbær (Prunus) er meget robuste og trives også under mindre optimale forhold
Mine nyplantede Kirsebærlaurbær og ”stedsegrønne” Liguster taber blade og de stedsegrønne får brune blade/nåle– dør de ?
Nej, sikkert ikke. Løvfaldet skyldes håndteringen og omplantningen som trods alt er sket med en reduceret rodnet. Kirsebærlaurbær som klumpplante får oftest nogle gule blade forneden, der falder af ret hurtigt efter plantning. Næste års nyvækst vil hurtigt kompensere for de blade, der er faldet af. Planter dyrket en sæson i potter bør ikke tabe blade i væsentlig omfang – vær dog opmærksom på, at ikke alle planter, der købes i potter/spande, er dyrkede i disse og derfor reagerer ligesom klumpplanter efter plantning på blivestedet.
De overvejende stedsegrønne Liguster kan endda tabe alle eller næsten alle bladene i løbet af kort tid. De efterfølgende år vil for eksempel sorten Liga være overvejende stedsegrøn, som den skal være. Den ”rigtigt” stedsegrønne liguster, der er egnet på beskyttede steder, vil også ofte tabe en del blade efter plantning af barrodsplanter.
Etablerede planter taber også indimellem blade/nåle i ”utide” for at tilpasse sig den mængde lys, vand og næring, der er til rådighed. Oftest er det blot mindre iøjnefaldende, men i og efter en tørkeperiode er det ikke sjældent at både små og store planter ”skiller sig af med” en del af løvet for at kunne ”føde” resten.
Frugttræer er også dekorative
De klassiske frugttræer - æble, pære blomme og kirsebær behøver ikke at være henvist til en køkkenhave bagerst i haven. Faktisk er de jo i blomstringsperioden fuldt ud så dekorative som andre blomstrende træer og buske, og de behøver ikke kunne blive kæmpestore træer, der også kan bruges til at klatre og bygge huler i. Årets produktion af såvel søjle som dværg og familiefrugttræer er klar til plantning, lige såvel som de ”almindelige” frugttræer.
Der findes frugttræer, der kan passe til alle størrelser haver og frugt fra eget træ giver lige så stor fornøjelse og smagsoplevelse som hjemmedyrkede jordbær og tomater. Søger man helt specielle sorter egnede til det danske klima som for eksempel Citron- eller Husmoderæble findes de nu. En række sorter, som kendes fra grønthandleren, såsom Golden Delicious, er ikke velegnet til dyrkning i Danmark, og det populære æble Pink Lady findes ikke i det danske sortiment (endnu).
I øvrigt er den relativ nye hindbær Autumn Bliss der giver frugt allerede første år er blevet populær, da den bærer frugt hele sensommeren og det tidlige efterår (uden orm).
Lyst til at gå i hi
Selvom naturen er ved at gå i hi betyder det ikke, at der ikke kan gøres noget i haven. Blot jorden ikke er frosset, kan der fortsat plantes både hæk, træer og buske. En fordel ved at plante nu er, at der i givet fald kun lige vandes en enkelt gang for en sikkerheds skyld. Ønsker man at plante relativ store barrodsplanter (over 125 cm) af for eksempel Liguster og Bøg til hæk lykkes det bedst i den kolde tid.
Har man endnu ikke fået lagt blomsterløg kan det også fint nås endnu ihukommende, at blomstringen blot bliver nogle dage senere end den ellers vil have gjort.
Kamelia
At der er fundet sorter af kamelia, der kan klare det danske klima på beskyttede pladser uden for megen direkte vintersol er ved at være en 20 år gammel nyhed. Udvalget bliver større og sorterne endnu mere imponerende i farver og former. Blomstringstiden strækker sig efterhånden helt fra efterår til forår, men varierende for den enkelte sort efter det vejr, der nu er i aktuelle år - en sort der et år blomstrer i november/januar kan et andet år blomstre i februar/april.
Steder hvor Rhododendron lykkes flot er også et godt sted for de mest hårdføre Kamelia, der tåler frostgrader op i tyverne.
Vær opmærksom på, at der også findes Kamelia, der kun tåler let frost og derfor ikke er egnede til udendørs plantning hos os.
Kamelia der købes i blomst i løbet af vinterehalvåret bør ikke plantes direkte ud i haven, men akklimatiseres på beskyttet plads inden udplantning.
Træer i haven
Mange nåletræer er for store til haver og sommerhusgrunde, når de er fuldt udvoksede, altså efter tyve-tredive år eller mere. Den kendsgerning bør dog ikke bevirke, at nåletræer helt undgås. Det at fælde og skifte ud i beplantningen og anskaffe nyt til uderummet – haven – er jo egentlig ikke spor anderledes end at skifte tøj, møbler osv., fordi det/de bliver slidt eller ens ønsker og krav ændrer sig i takt med de påvirkninger vi lader os udsætte for.
Søjlegran, Picea omorika, også kaldet serbisk gran og hængegran, har en meget slank vækstform - cirka 2 meter bred, selvom den er nået op i 5–6 meters højde eller mere. Selv i en forholdsvis lille have vil Søjlegran have plads nok i mange år. Da vækstformen også er ret åben giver den ikke en dominerende stor skygge, selvom træet er blevet relativt stort og gammelt.
Også Sibirisk Gran har en slank, høj vækstform. Sibirisk Gran har også bløde nåle, der er forholdsvis lysegrønne året rundt.
Koreagran, Abies koreana, minder noget om Ædelgran, Abies Nodmanniana, også kaldet normandsgran eller slet og ret, juletræet med bløde nåle. Begge har en forholdsvis bred og tæt vækstform, der kræver god plads til større eksemplarer. Koreagranen har en mere forgrenet vækst end Ædelgranen og Koreagranen kendes også på de opret siddende kogler, der ofte findes på forholdsvis unge træer.
Hvorfor ikke plante et ”rigtigt” juletræ til elektrisk lys i haven – lade det stå, indtil det bliver for stort, og derefter plante et nyt – det vil være hvert tredie- til femte år?
Blågran, Picea pungens, kræver god plads og fuld sol for at udfolde sig. De frøformerede Blågran, der er de mest brugte, varierer noget i farve fra plante til plante. Vækstformen er ret bred, meget regelmæssig og forholdsvis hurtig. De podede, også kaldet ægte blågran, er betydeligt mere blå end de frøformerede. Endvidere er vækstformen for ægte blågran langsom og uregelmæssig – især de første år – ægte Blågran er sjældne (og dyre). Der findes også varianter af ægte Blågran, der har buskformet vækst samt nogle meget langsomt voksende sorter.
Nobilis Gran, Sølvgran, Abies procera (tidligere Abies nobilis), kendes mest som pyntegrønt til jul på grund af sølvfarven og dens holdbarhed, som afklippet vare. Træet er ikke særlig interessant til haverne, da den er forholdsvis ”grov” i sin naturlige vækstform.
Rødgran, Picea abies, og Hvidgran, Picea glauca er de mest hårdføre sorter af gran. De kan også trives på mager jord, såsom sommerhusgrunde langs kysterne. Rødgranen bruges stadig lidt som juletræ og pyntegrønt. Især Rødgran og Hvidgran skal plantes med god afstand eller udtyndes i god tid, hvis man ønsker at bevare alle de nederste grene grønne.
Coloradogran, Abies concolor, der har store bløde, blågrønne nåle er meget dekorativ. Væksten er ret kraftig og bred. Coloradogran er velegnet som enkeltstående træ, hvor der er fuld sol og rigtig god plads, samt en almindelig god jord.
Sørgegran, Picea breweriana, er en moderat voksende gran, der fremstår meget karakteristisk med dens nedhængende grene. Sørgegranen bliver tre til fire meter høj, med en tidshorisont på tyve år.
Af andre varianter og specialiteter kan nævnes dværg søjlegran. Picea omorika, nana, der kun vokser nogle få centimeter pr år med en pyramidal, tæt vækstform..
Almindeligt kendte løvfældende træer såsom Ahorn, Birk, Eg, Bøg, Lind, Lærk m.fl. er ligeledes for store i den mindre have på nogle års sigt. Vær opmærksom på, at der faktisk er et bredt udvalg af genetisk søjleformede løvfældende træer såsom Søjleeg, Søjlebøg, Søjle Rødbøg, Søjleelm, Søjlepoppel, søjleformet Japansk Kirsebær m.fl., som er velegnede til at ”give noget højde” i en beplantning og for eksempel i tilgift give et område i haven med det såkaldt vandrende lys, som Rhododendron og flere andre planter, trives rigtig godt med en lille række på 2 – 3 søjletræer - er en mulighed for en relativ smal og lidet pladskrævende levende afskærmning mod tagvinduer, førstesalsvinduer og karnapper.
Supplerende til søjleformede træer findes også kugle- og kegleformede sorter, der er velegnede til at ”give højde” ovenover hæk og plankeværk uden at fylde forneden. Eksempelvis Ahorn og Kugleakasia findes med forskellige stammehøjder. Indenfor gruppen ”klippede på stamme” med stammehøjde mellem 1 og 2 meter, er der et rigt udvalgt af såvel løvfældende som stedsegrønne med Pil, Thuja, Cypres, og Lauerbær blandt de mest kendte, men der er også Ask, Kvæde, Dværgsyren, Rødtjørn, Nauer, og mange andre.
Retur
Marts
Retur
Foråret er her.
I skrivende stund har vi lige haft de første marts timer, hvor der føltes og duftede bare lidt af forår og uden nattefrost. Vejrudsigten lyder dog på at nattefrosten nok kommer igen om et par dage for så at ophøre på ny – alt andet lige, det er marts vejr, den første forårsmåned.
Løgblomsterne myldrer frem i haven nu, men i Havecentret er der et væld af kultiverede løgblomster, der er klar til at sætte kolorit på nogle krukker allerede nu – en smule frost ødelægger dem ikke, men det kan og gør hård blæst, placer derfor forskud på foråret i læ.
Stedmoder og Hornvioler (ofte kaldet småblomstrende stedmoder) plantet i haven i efteråret er på vej, men der er masser af dem i fuld flor fra gartnerierne klar til udplantning. Hornviolerne, de småblomstrede, er de mest robuste og er faktisk flerårige stauder, medens de storblomstrede ”rigtige” stedmoder er de mest iøjnefaldende, når de er i fuld flor, men de blomstrer kun i år. Begge typer ”rejser sig og kommer igen” efter eventuel nattefrost.
Påskeklokker, Helleborus som er flerårige findes nu i mange flere farver end den traditionelle røde. De er blandt andet kendetegnet ved deres lange blomstringsperiode tidligt på sæsonen. Helleborus lykkes godt i en humusrig jord i halvskygge. Den nok mest kendte Helleborus er i øvrigt den hvide julerose, Helleborus niger, som trods dens navn stadig blomstrer nu i marts /april.
Kamelia, den lidt sagnomspundne og romantiserede - gør sit indtog også i de danske haver med de over en årrække selekterede mere hårdføre sorter. Utrolig flotte er de. Lykkes Rhododendron godt i haven vil Kamelia også kunne trives. Blomstringen på frit udplantede Kamelia starter i marts/ april. Vær opmærksom på, at der også er Kamelia sorter, som stort set ikke tåler frost.
Gang i saksen
Det er fortsat tid for klipning, beskæring og måske endog fældning. Kig for eksempel kritisk på hækken – er den blevet meget uformelig, kan liguster og de fleste løvfældende klippede hække beskæres meget kraftigt nu. Sørg for at få ”rene” snitflader og ikke slutte med flåede og flækkede grene, der meget nemt bliver indfaldsveje for svampeangreb. Er hækken blevet hullet eller tynd, fordi enkelte planter er gået ud gennem tiden, kan man fylde ud med nye planter. En klippet hæk skal typisk have fire til seks planter pr meter for at kunne modstå blæst og sne.
Overvej også om hækken egentlig skal være ca. 180 cm høj hele vejen rundt om matriklen. Mange steder giver det faktisk megen skygge med deraf følgende megen mos og algevækst på fliser, sokkel mv. samt uønsket store områder, hvor der kun kan vokse et beskedent udvalg af skyggeelskende planter. En hæk på bare 50 cm er nok til at vise skel og hvorfor skal den være højere, hvis der alligevel ikke er nabo- og genbovinduer eller trafikeret sti lige overfor og udenfor.
Klematis er én af de underskønne klatrere i haven, men især de kraftigtvoksende, der blomstrer i juni og senere skal klippes hårdt tilbage nu, 30 – 50 cm over jorden, hvis der ikke er næsten ubegrænset plads til dem. Tidligtblomstrende og som regel også moderat kraftigvoksende beskæres mere moderat og klippes ofte blot ind til de kraftigste skud/grene på stakit, stolpe og lignende.
Hold saksen væk endnu.
Klip ikke roser, lavendler, fuchsia, sommerfuglebusk med flere lidt sarte og/eller sentskydende buske før i april /maj. Lad også vinterafdækningen ligge til efter påske
Forebyg svampespredning
Hænger der stadig mumier (svampeinficerede, gamle frugter) på frugttræerne, er det vigtigt at få dem fjernet og skaffet af vejen (ikke i komposten), da disse mumier vil være kilde til nye svampeangreb. Kig iøvrigt allerede nu grundigt efter for døde grene på træer og buske, da disse ofte er vært for overvintrende svampesporer og altså kimen til nogle af den kommende sæson uønskede svampe. Godt nok har vi haft korte perioder med hård frost, men der vil alligevel være svampesporer, der blot venter på højere temperaturer for at udvikle sig påny.
Frem med kalken og grundgødningen
I de fleste haver er plantebestanden så stor, at der er behov for tilførsel af næring (gødning) for at opnå den frodighed og vækst vi ønsker.
Græs – græsplæner – forbruger endvidere kalk i relativt store mængder hvert eneste år. Uden tilførsel af kalk vil jorden efterhånden blive ”sur”(have lavt kalkindhold) og græsset vil vokse dårligere medens mos vil komme til og vokse bedre og bedre i den sure jord. Magnesium er et andet plantenæringsstof som ofte mangler i passende mængder til græsplæner. Dolomitkalk indeholder udover kalk (kalcium) også magnesium. Magnesium er i øvrigt tilsat til kalk med flere handelsnavne, samt en del grundgødninger.
Bemærk iøvrigt - kalk er ”billigt”, men udmærket "fyldstof” i mange grund- og helårsgødninger. Økologisk gødning er ofte mindre koncentreret end de såkaldte handelsgødninger.
Kalk påvirker en væsentlig årsag til mos i græsplænen, surhedsgraden, men virkningen er langsom og langsigtet. Er der behov for at få fjernet meget mos her og nu, må man simpelthen rive det væk - jernvitriol og andre midler kan dræbe mos her og nu, men påvirker ikke den sure jord.
I mange haver er jorden generelt mere til ”den sure side” end umiddelbart forventet, fordi haven de første år stort set kun var en hæk og et par bede med græs i resten. Vore mest dyrkede grønsager lykkes bedst i ret kalkholdig jord.
Gødninger med relativ højt nitratindhold (høj N-værdi, såsom 22) er det hensigtsmæssigt at bruge lidt senere på sæsonen, hvor planterne har et stort optag (forbrug).
Husk - ikke kalk og kalkholdige grundgødninger til Rhododendron og andre surbundsplanter. Brug hellere de dertil fremstillede gødninger, selvom kiloprisen er højere.
Begynd at plante hæk m.m, så hurtigt som muligt.
Så snart jorden er frostfri og bekvem at grave i, kan man gå i gang med at plante det meste af de ”grove” ting indenfor hæk, træer og buske.
Start op i drivhus og vindueskarm
Når drivhuset er omhyggelig rengjort, og gerne desinficeret for at komme af med sygdomme og skadedyr i dvaletilstand, kan man starte en ny sæson. Har man urter, såsom purløg, kinesisk purløg, citronmelisse, mynte m.fl. i haven kan de plantes ind i drivhuset nu og drives frem. Rabarber, der vokser i flytbare kasser/potter, kan også drives ekstra tidligt frem.
Ønsker man meget specielle planter til drivhuset og/eller haven kan det være helt nødvendigt selv at starte fra frø. Helt specielle grøntsager eller blomster til drivhuset eller friland, der bl.a. omtales i magasiner, blade og frøkataloger på internettet, må man ikke påregne at finde som planter i Havecentret senere på sæsonen. Frøstativerne byder lige nu på et meget bredt sortiment af både blomster og grønsager. Husk at sommerblomster, såsom Morgenfrue, Stolte kavaler, Kornblomst m. fl. lykkes godt ved såning direkte på voksestedet
Pottemuld er ikke ideelt til såning – brug Så- og Priklejord
Blandt løg og knolde er der flere som med fordel kan forkultiveres i vindueskarm og drivhus inden udplantning. Begonia (de såkaldte knoldbegonia) er relativ længe om at spire og vokse til
Dahlia (Georginer) kan med fordel startes i ret store potter og topknibes en gang inden de plantes ud i haven. Det er tid at lægge tidlige kartofler til forspiring – så lyst som muligt. Der er flere gode sorter, brok og nematoderesistente – løb ikke risikoen ved blot at tage nogle spisekartofler fra ugens indkøb af usikker herkomst og bruge som læggekartofler.
Også for børn
Børnene elsker at så og plante. Karse i vindueskarmen, når at blive til noget medens gejsten er der, og ude i haven er radise, salat og solsikker blandt favoritterne.
Retur
Sidst i Maj
Retur
Maj, du søde milde.
I hvert fald den sidste del af maj er tiden, hvor haver terrasser og altaner stadig kan ”shines op” med alle de planter, der kan give spændende farverige omgivelser for sommerens udeliv, hvad enten det er ved grillen, en slapper i den magelige stol eller en reflekterende stund ved en lille rislende ”kilde” i granitsten eller figurer.
Vand i haven - nu hvor det er friskt og frodigt er det måske tid at realisere drømmen om den japanske inspirede miniaturehave. Har man det allerede, mangler det måske blot lidt nye/flere vandplanter og måske et par græsser. Kig i Havecentret og bliv inspireret også på dette område.
Sommerbegonie, Fjerbusk, Løvemund, Margueritter, Pelargonier, Petunia – alle er der nu.
I fuld sol og halvskygge lykkes de fleste sommerblomster, medens det i skygge/halvskygge er begrænset til for eksempel Fuchsia, Flittig Lise, Sommerbegonie (isbegonie). En Flittig Lise kan vokse både i sol og skygge, men bliver mest blomsterrig og kompakt i sol, medens en Tagetes vokser og blomstrer godt i sol, men dårligt i skygge.
Fjerbusk, Scaveola, og Petunia, Surfinia –typerne er nemme og robuste ampel- og krukkeplanter, der også tåler de lidt vindomsuste placeringer, medens eksempelvis Jernurt, (Verbena), Balsamin, (New Guine Impatiens), Kartoffelplante (Solanum) lykkes bedst med de lidt højere temperaturer på beskyttede steder.
Brug også sommerblomster, hvor der ellers er bar jord i haven. På lidt større flader eller plantemure er Petunia Surfinia velegnet, da den kan vokse meget hurtigt og ret få planter kan fylde flere kvadratmeter i løbet af et par måneder.
Tagetes, Sommerbegonie, alm. Flittig Lise, Alyssum m.fl. er velegnede som små og større grupper (”klatter”), hvor der er plads mellem buske og stauder, samt som efterfølgere for blomsterløgene, der nu snart visner ned. Fyld ud med sommerblomster mellem nyplantede træer og buske i de første par år, medens disse vokser sig større og flottere.
Den hurtige løsning på en kedelig terrasse er at hænge et antal ampler op, der er i fuld flor med det samme. Ampler findes i mange arter og farver.
Efter plantning, er det blot pasning og nydelse.
Sommerblomsterne - som navnet siger, blomstrer een sommer – til gengæld er det intenst og relativ langvarigt – er generelt nemme at dyrke. Højtstammede Fuchsia, Margueritter osv. bør oftest sikres med yderligere op- og tilbinding, da de i gartnerierne anvendte plastmaterialer og blomsterpinde ikke er stærke nok til at fastholde en større og større plante i den danske sommers til tider meget friske vind. Sommerblomster vokser hurtigt sammenlignet med de flerårige træer, buske og stauder og lykkes bedst, når de vandes og gødes grundigt.
Især hen på sommeren, når de er vokset godt til i potter, krukker og kasser på overdækkede terrasser og i lune kroge, kan det være nødvendigt at vande sommerblomster flere gange om ugen. Vand grundigt når der vandes, - typisk indtil der løber lidt vand ud af drænhullerne. Brug gødning i vandingsvandet begyndende kort tid efter plantning – den gødning, der er i pottemulden/pottejorden fra starten er oftest ikke nok til en lang sommers frodig vækst.
Pasning i øvrigt er blot at fjerne nogle visne blomster og måske klippe lidt ranglede skud af hist og pist. De fleste sommerblomster kan klippes tilbage og ret hurtigt blomstre på ny, hvis de bliver for store, for lange eller for ranglede. Hold øje med biller, larver, lus, myrer osv. – bekæmpelse er nemmest og lykkes bedst først på sæsonen, medens antallet af disse skadedyr er beskedent.
Vær opmærksom på, at nyplantede planter kan se ud som om de næsten ikke vokser og måske endog ikke kommer med nye blomster en uge eller to - det skyldes, at planterne bruger energien på at etablere sig og udvikle en masse nye, større rødder samt tilpasse sig lys, temperatur m.m., hvor de nu er plantet.
Nyd resultatet samtidig med at der småpusles og nippes lidt hist og pist – en saks kan nok diskret ligge parat – den skal alligevel bruges til at klippe friske krydderurter.
Efter bambus
Rigtig mange bambus af dem der genetisk er 100 år gamle er nu døde. Da vejret i maj i år er til den kølige side, og der er kommet en del regn, kan man endnu plante relativ store buske af fx Kirsebærlaurbær og Thuja for at få lukket hullerne efter Bambus`en i en fart.
Man kan selvfølgelig også plante bambus på ny, da der er en ny generation på markedet, som alt andet lige ikke dør før om 100 år, men det kunne også være store/større buske eller opstammede eksemplarer af diverse blomstrende buske, såsom Syren, Parykbusk, Blærespirea, Klokkeblomst o.a.
De såkaldte siveslanger er en god løsning til grundig vanding, som der er behov for, ved plantning af store størrelser.
En del haveejere benytter lejligheden til at konvertere bambusbeplantningen til et surbundsbed, da der er blevet store huller i jorden efter bambus`en som fyldes op med sphagnum. Rhododendron er én af de planter som med fordel kan købes i blomst for at være sikker på de utallige farvenuancer og som også fås i relativ store størrelser.
Retur
Sommertid
Retur
I skrivende stund er solen højt på himlen og termometret hastigt på vej opad. I år bærer haven præg af, at der ikke har været så langt mellem regnbygerne og bedene i haven er relativ fugtige og dermed til at plante i.
Alt nyplantet har dog behov for vanding for at sikre en fortsat god etablering – husk at nyplantet i denne sammenhæng også er det, der er plantet i det tidlige forår. Vand grundigt når der vandes – tænk på, at vandet skal nå helt ned i bunden af de plantehuller, der blev lavet. Må der prioriteres forbrug af vandingsvand så undlad at vande græsplænen. Den overlever, selvom den bliver grå og halvvissen at se på i perioder med regnvandsunderskud.
Opsamling af regnvand til vanding er fortrinligt, men vær opmærksom på, at der ikke kommer blade og andet levende materiale, der kan gå i forrådnelse, ned i regnvandstønderne. Regnvandstønder skal helst være aflukkede, uigennemtrængelig for lys og med ”bladstop”/filter på tilløbet og placeret så skyggefuldt og køligt som muligt for at bevare den gode vandkvalitet.
Huller i havens og terrassens blomsterflor kan fyldes ud med flere sommerblomster. Der er og kommer stadig et ret rigt udvalg på markedet i relativ store eksemplarer, der ikke skal ”vokse til” før de ”ser ud af noget”. Ikke mindst udvalget af de såkaldte Middelhavsplanter, som vi kender fra ferieture, er pænt stort nu.
Hvor blev/bliver mine kirsebær af?
Vi kender vel alle situationen med tobenede væsener på æbleskud og jordbærrov, når det er tid at høste de modne frugter, men det undrer, når de små grønne kirsebær eller jordbær forsvinder som dug for solen. Det er sjældent, fordi træet er ”sygt”. Oftest er det de lidt større fugle såsom solsort, due, skade m.fl., der er på spil, og begynder at fortære de voksende endnu grønne frugter. Et træ eller et bed kan blive totalt ribbet på meget kort tid. I den udstrækning det er muligt, må man allerede kort efter blomstring dække af med net, hvis man vil sikre sig i områder med mange af de nævnte fugle
Sommervedligeholdelse
Det er tid at klippe, nippe, udtynde og beskære hen over sommeren. Vindruen skal beskæres for at fremme druernes vækst. I drivhuset skal stadig fjernes sideskud og blade for at undgå, at det hele vokser ”vildt og uhæmmet” med deraf følgende dårligt udbytte. På nogle æble og pæretræer er den naturlige udtynding i antallet af frugter ikke nok til at få den ønskede størrelse og smag i de frugter, der kommer til modenhed og høst. Mange sommerblomster bliver flottest, hvis visne blomster og frøstande nippes af og planterne klippes lidt tilbage et par gange i løbet af sommeren.
Midt i juni er den traditionelle tid for årets første klipning af de løvfældende og delvist stedsegrønne hække. I år har tilvæksten været relativ stor efter det tidlige forår, men bliv alligevel ikke fristet til at ”lægge for meget til” på de nyere og nyplantede hække. Går det for stærkt med at komme i højden bliver hækken ikke stærk nok til at modstå vind, isslag og sne.
Ukrudt i bede og urtehave bekæmpes effektivt med hakkejern/skuffejern på dage med sol og lidt blæst, og skal helst ske inden ukrudtet har nået at udvikle modne frø.
Planterne i potter og krukker har i mange tilfælde behov for supplerende gødskning nu og resten af sommeren. Flydende gødning og langtidsvirkende gødningsgranulater er nemmest at dosere tilpas
Brug lidt tid på at kigge kritisk på uderummet og overvej om der er ting, der skal laves om inden næste år ved samme tid. Allerede i september er det igen en god tid at foretage større ændringer samt ny- og omplantninger. Er det en granitbænk og en marmorfigur og et lille vandarrangement, der lige mangler, for at få den fulde nydelse og stemning i morgen eller aftensol, kan det føres ud i livet med det samme. En rosenbue og dertil et par slyngroser i potter kan også klares her og nu
Mangles inspiration er der i sommerens løb mange åbne haver og parker, udstillinger osv. med temaer, der spænder fra japanske haver over små og store byhaver, taghaver, nyttehaver og prydhaver til barokhaver og engelske haver.
Særlig opmærksomhed
Roser har manges særlige bevågenhed. Det er tid at gøde dem igen samt holde skarpt udkig efter lus, rust m.m for at få bekæmpelse iværksat lige så snart de første lus og fx rust- og skimmelpletter viser sig.Vær opmærksom på de nye kraftige ”årsskud” på slyngroserne, der skal ledes på rette vej og evt. bindes fast til espalier`et.
Klematis findes i næsten uendelig mange varianter og kræver forskellig behandling fsv beskæring. Tidligtblomstrende beskæres lige efter at blomstringen er forbi, medens de sentblomstrende beskæres om foråret inden nyvækst. Sorter der blomstrer to gange på en sæson kan beskæres tilsvarende to gange, men mere moderat begge gange. Endvidere er der langsomtvoksende sorter som ikke nødvendigvis beskæres hvert år.
Tidligtblomstrende stauder såsom Doronicum, Salvia m.fl vil som oftest blomstre endnu engang, hvis man er lidt hurtig med at klippe de afblomstrede skud væk.
Forbered haven og terrassen på sommerferien
Det er nedtur at komme tilbage fra lang weekend ved stranden eller ferieturen og finde havens og især den overdækkede terrasses smukke blomster halvdøde af vandmangel. Arranger midlertidige ”selvvandingssystemer” med spand og væge (af bomuldsgarn eller lignende) eller dryp-/siveslanger fra beholder - flyt om muligt potter, kasser og krukker til mere kølige skyggefulde steder i læ – lav aftale med naboen om supplerende vanding samtidig med nabohjælp tyverisikringen.
Så et nyt hold af radise, salat, spinat, dild, basilikum m.fl. inden afgang på ferie – så er der frisk at høste efter ferien.
Laver du selv planter fra frø af toårige såsom stedmoder og/eller stauder så husk at købe frøet nu inden frøstativerne i butikkerne fjernes for denne gang.
|
